Du kigger i modebladene eller på materialisten i den lokale Matas, og du undrer dig igen over, hvordan deres hud kan se så fin ud, når du konstant kæmper med blå rander under øjnene, fedtet hud eller bumser, der er umulige at dække – hvordan gør de? Her får du 10 simple tricks, der giver dig de bedste muligheder for en smuk makeup. Vil du have det absolut bedste resultat, bør du tage et kig på denne anerkendte makeup artist uddannelse, hvor du får det samme grundlag som de professionelle makeup artister.

1. Rens huden hver aften

Din hud udsættes for rigtig meget skidt i løbet af dagen, foruden makeuppen der tilstopper porrerne. Det er derfor rigtig vigtigt at rense huden i ansigtet morgen og aften.

2. Fugt, fugt, fugt

Det er ikke kønt med foundation, der sidder i tør og skallende hud. Sørg for at smøre huden med en god fugtgivende creme efter rens morgen og aften. Brug en 24 timers creme eller en dag- og natcreme.

3. Dæk ujævnheder

Har du bumser, ar eller andre ujævnheder, så dæk med en concealer, der har samme farve som din hud. Rander under øjnene dækkes også. Brug som udgangspunkt en lyserød nuance til rander og blodsprængninger og en grønlig nuance til bumser eller rødme.

4. Brug foundation og pudder for et ensartet resultat

Dup foundation på pande, kindben, næse og hage og fordel med en god foundationbørste. Foundationen bør være samme farve som din hud eller en tone mørkere for at give lidt glød i vintermånederne. Slut af med pudder i samme farve som din foundation. Brug mat pudder, hvis du har tendens til fedtet hud, og mineralpudder, hvis du har tendens til tør hud.

5. Fremhæv kindbenene

Læg en rouge på kindbenene for at fremhæve dem og give en naturlig glød. Vælg en gylden farve, der ikke er alt for rød.

6. Fremhæv øjnene

Vælg to øjenskygger i samme farver, men i forskellige nuancer. Læg den mørke nederst og fordel den lyse over på øjenlåget. For et mere naturligt og friskt look kan du i stedet bruge en smule af din rouge som øjenskygge.

7. Læg mascara og optegn bryn

Det ligger til de skandinaviske kvinder at have lys hud og lyst hår. Det gælder også øjenvipper og øjenbryn. Vælg en sort mascara, der giver godt med fylde og længde, og som ikke klumper. Optegn dine bryn med en farve, der matcher dit hår.

8. Giv dit ansigt kontur

Brug en hightlighter på pande, næse og kæbe. Også gerne på kindbenene i stedet for en rouge. Det fremhæver og giver dit ansigt kontur.

9. Brug en sart læbestift

Find en læbestift, der matcher dit look og dit outfit. Den må gerne være en sart farve, så det ikke er læberne, der stjæler fokus fra resten af ansigtet.

10. Invester i gode makeuppensler og rens dem jævnligt

Én ting er god makeup og en god guide til at lægge det ordentligt; noget andet er udstyret, det lægges med. Køb nogle ordentlige børster og pensler. Og sørg for at rense dem med jævne mellemrum, så ikke de er fyldt med bakterier, der giver uren hud.

Få endnu mere fashion inspiration her.