
At købe gaver er aldrig nemt, specielt ikke når det drejer sig om kvinden i dit liv.
Hvad enten der er tale om en fødselsdagsgave, julegave eller blot en lille ting der viser at du holder af hende, kan det nemt blive stressende at vælge det rigtige. Specielt når du gerne vil give hende noget hun bliver glad for – og et par pænt indpakkede sokker er ikke super sexy.
Et godt råd er altid at tjekke hendes Facebook, twitter eller Pinterest og se om hun har kikket eller kommenteret på noget hun kunne tænkte sig. De fleste kvinder sender gerne et lille hint, særligt i juletiden.
Har hun deltaget i en konkurrence om nogle seje gadgets? Har hun re-tweetet en anmeldelse af nogle specielle makeupprodukter? Eller har hun tilføjet et lille: “Neeej, jeg er så jaloux ☹” under alle hendes bedste venindes feriebilleder fra Maldiverne?
Der er masser af måder at tjekke hvilke gaver der vil passe bedst til hende, men hvis du behøver lidt ekstra inspiration til nogle virkelig unikke gave hun vil elske, vil vi med glæde give dig nogle gode ideer
Den personlige
Det er altid et hit at komme med en personlig gave til en kvinde, der viser din sentimentale side, og rammer hende lige i hjertet.
Hvad med et krus der har et billede af jer begge printet på siden, som hun kan tage med på arbejde? Eller en sød lille pyntepude til sofaen, med et betydningsfuldt billede på forsiden.
En populær gave de seneste år efter den store fremgang indenfor astrologi, er at navngive en stjerne efter kvinden i dit liv – det er ikke blot romantisk i øjeblikket, men kan have stor betydning selv langt ud i fremtiden, når i sammen kan lære jeres barn at mors stjerne er et sted på himlen.
Eller du kan købe hende en Toblerone med hendes eget navn på, sammen med et indgraveret ølglas.
Den personlige gave findes i mange former, og passer til alle.
Den oplevende
Er hun den eventyrlystne type er en god oplevelse muligvis den bedste gave hun kan få. Og her taler vi ikke om en brunchtur for to, vi taler om riverrafting, faldskærmsudspring og uforglemmelige minder.
Giv hende en unik oplevelse fra højderne med en guidet tur over Lillebæltsbroen, eller – hvis hun ikke er så glad for lange gåture – tag hende med på tur i luftballon.
Hvis hun ikke just er den største adrenalinjunkie, er det altid en god ide at give hende den forkælelse hun fortjener, med et wellness ophold, eller en lækker massage.
Den klassiske
Nogle gaver er kendt som de rene ”evergreens”, og dem kan man for det meste ikke gå helt galt i byen med.
Smykker og blomster er som regel et hit. Det er altid god stil at give hende en buket blomster, hvis du gerne vil overraske hende og gøre dagen lidt lysere (eller lige skal undskylde for bulen i bilen).
Men vigtigst af alt uanset hvad du vælger til kvinden i dit liv – vælg med hjertet. Så kan det aldrig slå helt fejl.