Det er helt naturligt, at man engang imellem oplever, at man ikke kan sove, og stort set alle har oplevet at sove dårligt en nat eller to. For langt de fleste betyder en enkelt nats dårlig søvn ikke så meget, men hvis man befinder sig i en længere periode med dårlig nattesøvn, så kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen.

Dårlig nattesøvn gør dig nemlig uoplagt og dvask i løbet af de vågne timer, hvilket kan have en negativ indvirkning på flere aspekter af dit liv. Læs med her under, og få 4 tips, som sikrer du får din skønhedssøvn.

Skab et godt sovemiljø

For at få din skønhedssøvn så er det vigtigt, at du skaber et godt sovemiljø i dit soveværelse. Dette indbefatter blandt andet, at du har en god madras og mørklægningsgardiner, så du kan sørge for, at dit soveværelse er helt mørkt, når du skal sove.

Derudover bør du ikke bruge dit soveværelse til andet end at have sex og sove i. Hvis du f.eks. gør det til en vane at arbejde inde i dit soveværelse, så kan kroppen komme til at associere rummet med at arbejde, og så kan du få svært ved at slappe af og falde i søvn.   

Drop telefonen og fjernsynet

For rigtig mange er det en vane at se lidt fjernsyn eller at ligge på telefonen, inden man lægger sig til at sove. Men dette er faktisk en rigtig dårlig ide. Lyset fra skærmen, og den stimulering, du får igennem indholdet, holder nemlig din hjerne vågen.

Det betyder, at når du så endelig slukker for fjernsynet eller lægger mobilen fra dig, så er det først der, at hjernen får muligheden for at begynde at slappe af. Det kan derfor tage noget tid, før du er i stand til at falde i søvn. Du bør derfor undgå telefon og fjernsyn minimum en time, før du lægger dig til at sove.

Undgå koffein

Langt de fleste ved, at hvis man gerne vil kunne sove om aftenen, så bør man afholde sig fra at drikke kaffe inden sengetid, fordi det indeholder koffein. Hvad langt færre er klar over er, at det gør te og cola også. Derfor er det bedst helt at undgå at drikke kaffe, te eller cola om aftenen, da de ellers har potentialet til at holde dig vågen langt ud på natten.

Anskaf dig en kugledyne

I modsætning til almindelige dyner så er kugledyner fyldt af plastikkugler eller perler. De vejer derfor en del mere end almindelige dyner, men det er netop denne tyngde, som vil få dig til at sove bedre.

Kuglerne er fordelt ligeligt udover dynen, så der skabes ligevægt. Det medfører, at når man ligger under dynen, så trykker den sig tæt ind til kroppen. Dette giver en følelse af stabilitet og komfort, og den ekstra vægt sørger ligeledes for, at du ikke vender og drejer dig hele natten. Man opnår dermed en mindre forstyrret nattesøvn, fordi man ikke ligger lige så uroligt. 

Læs mere om fordelene og muligheden for at få en kugledyne her.