Jagten på nye hjemmesko

Modesko fra Littlefashionfeet

5 måneder siden |  0 comments  |  Fashion

Selvom der står sommerferie i kalenderen hos mange – ovenikøbet en af dem med hedebølge – er det også en god tid til at forberede det kommende børnehave-, vuggestue- eller skoleår. En ting, som står højt på listen herhjemme, er nye sutsko eller hjemmesko.

Har du tænkt over, hvor mange timer vores små pus render rundt i skoene? Der er ikke noget at sige til, hvis de bliver slidte og udtrådte efter en sæson. Derfor skulle jeg på jagt efter hjemmesko i god kvalitet til en fornuftig pris. Tanken er der jo: ”Hvad hvis det var mig, der skulle gå i de samme sko så længe?”.

Med de tanker i bagagen gik jagten så i gang – og sikke en jungle. Lav en simpel Google-søgning på ’hjemmesko til børn’, og du bliver bombarderet med tilbud og nuttede navne på webshops. Det var et uoverskueligt projekt, og jeg måtte stramme op på mine krav og ønsker.

Hvad kendetegner gode hjemmesko?


Listen var ikke svær at lave. Vi skal passe på vores fødder. Det er trods alt dem, der skal bære os gennem livet. Så min ønskeliste til de perfekte børnehjemmesko blev derfor som nedenstående:

  • Producenten skal have erfaring og vide, hvad der skal til, så skoene kan holde til leg og gode stunder.

  • Skoene skal være lavet af naturmaterialer.

  • Høj kvalitet og god pasform skal være en mærkesag for producenten.

  • Findes hjemmeskoene i flere farver og modeller, er det et plus. Så kan flere i børneflokken få et par.

  • De skal yde god komfort til børnenes fødder. Så er vi tilbage til de mange timer i daginstitution.

  • Og så betyder prisen selvfølgelig også noget.


”And the winner is…”


Nu havde jeg virkelig noget at kigge efter og måle de mange hjemmesko på. Og før jeg afslører, hvor jeg endte med at købe hjemmesko, skal det understreges, at vi har rigtig mange gode mærker på det danske marked, når det kommer til hjemmesko og sko til børn generelt.

Valget for vores familie landede på Pom Pom hjemmesko. Pom Pom laver alle mulige slags børnesko – lige fra gummistøvler over sandaler til hjemmesko. De er designet af Jes, som selv er far til to børn og derfor ved, hvad der skal til. På de øvrige ønsker scorede de også max point; især på deres rolige design med fine farver og lækre materialer – vi taler ren uld og blødt læder!

Jeg var så heldig at finde to rigtig fine par på udsalg hos webshoppen LittlefashionFeet.dk, men selv uden udsalgspriser, er det fornuftigt. Man får virkelig meget sko for pengene.

Afslutningsvis vil jeg bare lige understrege, hvor vigtigt det er med gode sko til vores børn. Så tænk over, hvad dit barn har brug for, og hvad de her hjemmesko skal udsættes for – og vælg dem, der passer bedst på dit barns fødder. Det gælder uanset hvilket mærke eller hvilken butik, du vælger.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

  • By : Boots All Over
  • 1 år siden
  • Comments 0
Leggings
  • By : Boots All Over
  • 1 år siden
  • Comments 0
  • By : Boots All Over
  • 1 år siden
  • Comments 0