Sådan bor du dyrt på et budget

fin-sofa

9 måneder siden |  0 comments  |  Diverse

Skriger pengepungen sultent på mere eller forsøger du at overleve på en SU? Det er ikke unormalt gerne at ville bo elegant og eksklusivt, så dit hjem ser dyrt og lækkert ud, uden at have pengene til det. Det er der heldigvis råd for, bogstaveligt talt og sådan får du råd til andet sjov. Her finder du en række råd til, hvordan du kan indrette dig eksklusivt på et budget og alligevel føle, at dit hjem er en baronesse værdigt. Du har formentligt allerede en stil derhjemme, du er glad for og identificerer dig med. Det er en rigtig god start, for så bliver det nemmere at finde tilbehør, der ser dyrt og smart ud, men som er billigt at få fingrene i.

Pift hjemmet op med flotte møbler


Det er overraskende let at gøre et lettere kedeligt rum smart på få minutter. En god måde, at gøre dette på, er med en daybed. Det er især praktisk, hvis du ikke har så meget plads at gøre godt med og elsker møbler, der har mere end én funktion. En daybed er, som navnet antyder, en slags afslappende bænk, seng og sofa i ét møbel. Flere danske designhuse har taget den populære sydlandske trend til sig og møblet er derfor let at få fingrene i. Måske er du til en flettet overflade som du selv kan dekorere med smukke og kulørte puder, eller et nærmest royalt look med blødt fløjl og guldfarvede knapper?

Du kan også let skabe et unikt siddearrangement med lænestole frem for billige, knirkende sofaer. Hvis ikke du gider bruge kassen på dyre lænestole, kan du købe dem brugt på salgssider på internettet. Dekorer med et lækker tæppe eller nogle puder for et personligt twist. Hvis du finder dit drømmemøbel, men betrækket eller farven giver dig vedvarende mareridt, kan du omtrække det eller få en møbelpolstrer til at give dig en hånd til det rigtige look.

Det rigtige tilbehør


Det kan være dyrt at købe møbler, så hvis ikke du har pengene på kontoen der er mærket til fornyelse af hjemmets større objekter, kan du med fordel gå all-in på smart tilbehør. Det er også lettere at omdekorere med lysestager og billeder end med møbler, hvis din smag ændrer sig eller tidens trend bliver en anden. Køb grønne planter, der skaber en livlig frodighed, hvad enten du er til strålende orkidéer eller hårdføre kaktus. Høje, slanke stearinlys er også med til at skabe en stemning, der er et slot værdigt, uanset om du foretrækker dem til pynt eller tændte ved særlige lejligheder eller en hyggeaften på sofaen. Hvis du hænger plakater eller billeder på væggen, så put dem i en smuk ramme frem for bare at hænge dem direkte på væggen. Det er ofte de små detaljer, der gør dit hjem eksklusivt og unikt at se på, også selvom det ikke har kostet dig en formue. Det behøver altså ikke være svært at bo dyrt på et budget.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Lav de bedste cupcakes
  • By : Boots All Over
  • 1 år siden
  • Comments 0
Studenterkoersel
  • By : Boots All Over
  • 1 år siden
  • Comments 0