Køleskabet er en af de mest uundværlige hvidevarer i et køkken. Det er heri du opbevarer friske råvarer som grøntsager og mælkeprodukter, æg og kød. Det er også køleskabet du bruger, når du gemmer rester fra et tidligere måltid.

Måske synes du ligesom mange andre, at der bare er alt for lidt plads i dit køleskab. Du synes måske, at er som en ’real life’ version af Tetris, når du skal have plads til alle dine madvarer i køleren.

I stedet for at gå ud og investere i et nyt og større køleskab, er der heldigvis noget andet som du kan gøre i stedet for. Læs med videre her, og find ud af hvordan du får så meget gavn som muligt af den plads du har til rådighed i dit køleskab.

Organisér køleskabet, og spar plads

 Når du ikke har så meget plads at gøre gavn med, er der heldigvis et par ting du dog kan gøre for at gøre god brug af den plads, som du nu faktisk har.

Du kan med stor fordel overveje indretningen af dit køleskab – altså hvordan det er organiseret. I stedet for at du maser alt ind, hvor der nu lige er plads, kan du i stedet skitsere, på hvilke hylder hvad skal stå.

En organisering af køleskabet kunne for eksempel se sådan her ud:

  • Øverste hylde: Uåbnede fødevarer, hvor du allerede har en tilsvarende du skal have brugt op først. Placér disse varer på den øverste hylde, hvor de ikke er lige så lette at tage fat i som på de midterste hylder. For at holde styr på hvad du har, kan du eventuelt lave en liste over det.
  • Næst-øverste hylde: På denne hylde kan du placere åbnede glas og pakker, som for eksempel honning, syltede agurker eller marmelade.
  • Midterste hylde: Her kan du placere mejeriprodukter, som smør og ost samt brød
  • Næstnederste hylde: Her kan være frisk kød og æg
  • Nederste hylde: På hylden over skufferne kan du placere beholdere med rester eller skåle som har brug for at køle ned.
  • Skuffe 1: I skuffe nr. 1 kan du putte små friske frugter og grøntsager, som citroner, løg og ingefær
  • Skuffe 2: Skuffe nr. 2 kan indeholde kålhoveder, kartofler, gulerødder og lignende.
  • Låge: I lågen er det naturligt at placere lægemidler som skal holdes på køl, mælk, drikkevarer, ketchup, sennep og lignende.

Hvis du har mulighed for at flytte rundt på hylderne i dit køleskab, er det også en måde hvorpå du kan skabe mere plads.

Put fødevarer over i mindre beholdere

Når du for eksempel putter rester på køl, eller allerede har brugt halvdelen af en pakke, kan du for at skabe mere plads putte den resterende mad i en mindre beholder, så du på den måde frigør plads.

Der er ingen grund til at have en stor gryde med suppe i sit køleskab, hvis der kun er 3 dl suppe tilbage i den – det er jo bare spild af værdifuld køleskabsplads.